Søndagskurset ”Bindevævets smidighed (fokus på smerter og nedsat bevægelsesfrihed i kroppen) – få fornyet energi gennem bindevævstræning”.

Der er i de senere år blevet skabt evidens/forskningsmæssigt bevis for, at kroppens bindevæv kan spille en stor rolle i alle de smerteklager, som ikke tidligere er blevet forstået, og som mange derfor har måttet lære at leve med og være begrænsede af.

I mit arbejde med hjernerystelsesramte lægger jeg ofte mærke til, at der kommer et tidspunkt, hvor selve hjernerestitutionen er stigende, men hvor dykkene for friskheden i hjernen hænger sammen med de øgede fysiske aktiviteter og ønskede motionstiltag.

Noget lignende sker for mennesker, der har pådraget sig et nakketraume eller anden form for stødtraume af kroppen. De udtrættes nemt, og det er vanskeligt at komme opad i forhold til den udholdenhed, der vil gøre motionstræningen tilfredsstillende.

For ikke at blive vedvarende begrænset eller udvikle unødvendige smerteproblemer er det værdifuldt at give særlig opmærksomhed til kompenserende spændingsmønstre i bevægeapparatet (kroppens muskler og led), som har sat sig fast i bindevævet langs de områder, hvor kroppen naturligt reagerede på de knubs og forskrækkelser, den fik undervejs.

På kurset kommer du til at arbejde langsomt og fokuseret med bindevævsstræk fra de dybeste lag i muskelvævet og helt ud i overfladen.

Igennem aktiveringen af det stramme bindevæv åbnes der på ny for muskulaturens oprindelige samarbejde og samspil, der giver bedre koordination, kropsbalance og bevægelsestempo.

Dagen veksler imellem bevægelser for din smidighed og bevægelseskraft og aktive ”pusterum” med kropslige hvileperioder, hvor du arbejder mentalt og visuelt for det overskud, du har manglet på grund af det stramme bindevævsmønster.

Dette éndags-kursus afholdes søndag d. 9/2 og d. 20/9, kl. 10–18.

Pris: kr. 1.500,-.

Tilmelding: Send en mail til mail@hennyklindt.dk.