Når mængden af udfordringer i hverdagen er blevet for store og for svære at finde løsninger på igennem længere tid, kan vi havne i afmagtens fortvivlende udtrætning.

Det indre kompas, der ellers gør det muligt at genvinde overskud og energi igennem fritid, motion og god søvn, er blevet slået fra og erstattet af reptilhjernens konstante stress-alarmer, der skal få os til at forstå, at vi har nået en grænse for, hvad kroppen og nervesystemet kan levere.

Det er naturligt, at grænsefornemmelsen i takt med udtrætningen forsvinder mere og mere, og derfor kan vi nå så langt som til næsten ikke at kunne bevæge kroppen længere, ikke at kunne flytte os ud af sengen eller at komme op af sofaen.

Herefter kan vi lade os sygemelde, regne med hurtigt at være på benene igen og så måtte konstatere, at vi alligevel må give efter for behovet for hvile, og at vi er mere end bare svækkede.

Dét, vi oplever, er en tilstand af alvorlig udtømning af kroppens ressourcer. Der er ikke flere reserver på lager, og vi er kommet i en tilstand af alvorlig træthed.

Når du er kommet til denne grænse for ”coping” – altså slet ikke kan klare hverdagens udfordringer – er du også kommet langt væk fra at kunne mærke dig selv.

Grænserne er svære at finde, og rastløsheden melder sig, så snart du mest af alt bare ønsker at falde til ro.

I kroppen kan fornemmelsen af uro give en oplevelse af at være på flugt, og der bliver stor afstand til den spontane latter, den umiddelbare glæde og den mentale ro.

Som hjælp til at vende den nedadgående afmagtsspiral kan jeg anbefale følgende fire veje:

  • Lette og passende mængder af fysisk bevægelse
  • Åndedrætsopmærksomhed og kropsscanninger
  • At lære at kunne acceptere forbigående rastløshed og uro i kroppen
  • At lære at kunne acceptere forbigående tankemylder og give dig selv mulighed for at træne ”det accepterende nærvær”.

Kropsterapierne:

Kraniosakral-terapiens lettende og beroligende virkning bringes til veje gennem de hjernefrekvenser, som den fremkalder – ned i de rolige Alfa-frekvenser, hvor åndedrætsdybden, kropskontakten og den mentale ro forstærkes og støttes.

Virkningen af denne terapi danner et naturligt grundlag for igen at mærke en rolig, fornyet kraft og balance i kroppen og en lettelse i nervesystemet.

Muskelenergi-teknikker kan ligeledes hjælpe til at forstærke denne effekt.

Terapi-teknikkerne bidrager til en bedre kropsbalance ved at regulere musklernes grundspænding. En velreguleret grundspænding betyder, at musklerne hurtigt og præcist vil reagere på igangsætningssignalerne fra hjernen og gøre kropsbevægelserne lette og velkoordinerede.

Stressregulerende og forløsende kropsterapier baner vej til at genskabe dén samklang mellem hjernen og kroppen, der støt og roligt løfter energiniveauet igen.

Men det tager tid at komme fra det smalle stress-spor til det sunde trivsels-spor. Det er derfor vigtigt at kunne holde fokus og målrettet gå i en retning, som løfter dig stemnings- og energimæssigt.

Hvad kan du selv gøre, for at skabe en hurtig kursændring og lave et grundlæggende retningskifte væk fra udtrætningen?

Først og fremmest kom ”udsultningen” og udtrætningen til undsætning ved:

  • at fjerne de hurtige kulhydrater fra din kost;
  • at aflaste kroppen med letfordøjelig mad og masser af grøntsager;
  • at gå tidligt i seng og starte morgendagen med en rask gåtur på 15 – 20 min.;
  • at have ro omkring dine måltider;
  • at skabe en rar atmosfære omkring dig og lytte til musik af god kvalitet;
  • at øve dig på at ”række mere ud” og sige, hvad du har brug for; og
  • at gå lange ture sammen med én, der er god til at lytte.

Den terapeutiske støtte gives gennem:

  • beroligende og energistimulerende kropsterapier;
  • den støttende samtale, der åbner til refleksion og indadrettet nærvær;
  • forslag til daglige rutiner til begyndelse af dagen og begyndelse af natten; og
  • energistimulerende bevægelser og fordybelser, som fx KLINDT-træningens video- og audiofiler.