iStock_000032165258_Double

Hvert år bliver alt for mange mennesker i Danmark ramt af en hjernerystelse i større eller mindre grad. For de fleste går smerter og ubehag heldigvis væk efter en kortere periode, men en gruppe på omkring 2.500 til 4.000 personer oplever at måtte igennem et længerevarende restitutionsforløb med mentale begrænsninger, der kan sætte dem fuldstændig “uden for døren” i forhold til dét liv, de levede før hjernerystelsen.

De symptomer, en hjernerystelseramt kan opleve, er:

  • udmattelse
  • hovedpine
  • problemer med balance og syn
  • koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • besvær med at læse
  • overfølsomhed over for lyde og lys.

De mange symptomer tærer på både humøret og optimismen, og bl.a. overfølsomheden over for lys- og lydindtryk gør det svært at klare sig i en digitaliseret verden med skærme og computere alle vegne – samtidig med at den nedsatte koncentrationsevne og hukommelse vanskeliggør læsning og indlæring.

Da generne ofte er skjulte og kan virke usynlige for omverdenen, udgør de en alvorlig belastning for både den tilskadekomne og de pårørende.

Man er ramt på mange neurologiske områder og har svært ved at komme tilbage i arbejde. Nogle kan dog efter få måneder være klar til langsomt at komme i gang igen, men oplever så en sårbarhed, der markerer en tydelig grænse for, hvor meget de kan, og hvor grænsen går, såfremt hjernen også skal kunne få tid og plads i hverdagen til at komme sig helt.

Den hjernerystelsesramte er derfor dels afhængig af forståelse og respekt fra arbejdspladsens side, men også meget afhængig af sin egen tålmodighed og dét at kunne administrere aktivitet og hviletid, tilvalg og fravalg af opgaver i hjemmet og deltagelse i sociale sammenhænge. Det er en balanceakt både at skulle holde sig i gang og samtidig respektere restitutionsbehovet, give udtryk for sine grænser og behov, og så komme fremad uden alt for mange humør- og overskudsmæssige dyk.

Der bliver, som noget helt naturligt, trukket store veksler på det psykiske overskud, livsglæden og gå-på-modet. De naturlige op- og nedture, der følger længslen efter at få ubehaget overstået, slider på det psykiske overskud, og det er nemt at blive forvirret og ulykkelig – og naturligt at have svært ved at forstå, at en tilsyneladende banal hjernerystelse kan få så store konsekvenser.

Jeg har gennem mange år arbejdet med fysioterapi, kraniosakral diagnostik & terapi og bevægelseskinesiologi og har gennem tiden haft mange patienter med følger efter en hjernerystelse, som jeg ønskede at hjælpe tilbage til en normal dagligdag igen.

Ved at kombinere de forskellige behandlingsformer har jeg udviklet helt særligt blide og hensynsfulde træningsstrategier til behandling af hjernerystelse, som understøtter samspillet imellem hjerne og krop og afbalancerer hvile- og aktivitetsspændingen i muskulaturen.

Gennem de seneste år er denne særlige erfaringsbaserede behandling kommet rigtig mange hjernerystelsesramte til gavn.

Jeg behandler både hjernerystelsesramte individuelt i min klinik, og derudover har jeg skabt et webbaseret behandlingsprogram, som man kan bruge, hvis man enten lige er blevet ramt af en hjernerystelse, eller hvis man har døjet med følgerne i længere tid.

Behandlingsprogrammet består primært af en række guidede visualiseringer og video-øvelser, der er målrettet de tre faser, som en person med hjernerystelse typisk kommer igennem:

  • Fase 1, hvor man ikke kan så meget, men bare har brug for rolige og lys-svage omgivelser, og hvor man typisk sover meget.
  • Fase 2, hvor man stadig har mange symptomer på sårbarhed, er overfølsom og har et svingende energiniveau, men begynder at kunne flere ting igen og får mere og mere appetit på at komme ud og bruge sine kræfter.
  • Fase 3, hvor man igen kan deltage i en almindelig hverdag og være på arbejde, men endnu ikke har opnået det fulde mentale og fysiske overskud og har brug for pauser og hjælp til at holde sit energiniveau oppe.

Læs mere om det webbaserede behandlingsprogram på www.hjernerystelse.info.

Om Hjernerystelse:

En hjernerystelse opstår i forbindelse med et fald eller et stød imod kroppen, hvorunder hovedet rammes på en måde, således at støddæmpningen omkring hjernen ikke er tilstrækkelig og hjernemassen derfor ”slår” sig mod hjernekassen.

Efterfølgende er det vigtigt at søge hjælp hos skadestue og egen læge for at få vurderet skaden.

Det er almindeligt at opleve forvirring, svimmelhed og en stærk trang til at trække sig tilbage med afskærmning fra lys- og lydindtryk og en stor søvntrang.

Søvnens egen lægekraft er de rolige hjerne-bølge-frekvenser, som hjernen fyldes af, når vi sover.

Men så snart du som hjernerystelsesramt er mere vågen og gerne vil deltage i familielivet, sidde med ved spisebordet og følge et fjernsynsprogram kan begrænsningerne melde sig som en overvældende svimmelhed, utilpashed og træthed samt hovedpine og ømhed i kroppen i de områder, som har skullet bøde af for stødet eller faldet.

Afhængig af den vinkel, som hovedet blev ramt i, er der kommet tryk og stræk på bløddelene omkring selve kraniet, i øjenhulerne, tinding- og kæbeområder, hals, nakke, skulderåg, osv.

Det er disse forhold og skævheder, der bliver til unaturlige, skæve træk i kroppens bindevæv. De skæve træk skaber begrænsninger og smerter. De forstyrrer gangtempoet og hurtigheden af stillingsændringer, holder vitaliteten i kroppen nede og stiller store krav til koordineringsarbejdet for hjernen.

Derfor skal både hjernen og kroppen tilgodeses for at komme sig effektivt efter en hjernerystelse. Hjernen med den stilhed og ro, der fremmer de rolige Alfa-bølger, som skaber restitutionskraft, og kroppen igennem mindfulness-baserede bevægelser, der får kroppens bevægelsesakser på plads igen og samtidig løser op for de chok- og stress-spændinger, som uheldet forvoldte.

Selv efter mange års slid og umage vil kroppen og hjernen kunne komme igen rent energi- og funktionsmæssigt, når de undertrykte smerter og følelser frigives, og du trives bedre.