Kraniosakral-terapi er en af hjørnestenene hos Klindt Træning & Terapi.
Kraniosakral-terapi:
- bidrager til en dyb mental ro, der fremmer restitution og heling;
- genskaber ro i sindet efter stress og chokoplevelser;
- giver mulighed for at ændre smertetilstande i hovedet, ryggen og bækkenet; og
- frigør nænsomt muskelspændinger omkring kæbeleddene, i mellemgulvet og i bækkenbunden.
Denne nænsomme, manuelle terapiform forstærker den naturlige fjedringsbevægelse mellem kranieknoglerne, i overgangen mellem nakken og halsen, ned igennem hele rygsøjlen og fra området neden for lænden og ud i hele bækkenet.
Under behandlingen beroliges ”fight or flight”-området i hjernen, alarmsignalerne trækker sig i baggrunden og en opløftende og lettende fornemmelse breder sig ud i hele kroppen, som en ny bevægelsesfrihed og et pust af mental klarhed.
Der opstår en vegeterende, mental hviletilstand og kroppens eftergivelighed øges.
Det kraniosakrale system består af knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og korsbenet imellem lænden og halebenet. Desuden bindevævsmembranerne, som holder systemet på plads og cerebrospinalvæsken (hjernevæsken), som hjernen og rygmarven flyder i.
Det kraniosakrale system omgiver og beskytter hjernen og rygmarven mod stød og slag.
Cerebrospinalvæsken bidrager desuden til udskillelse af hjernecellernes affaldsstoffer, og den er særlig livlig under de dybe søvnfaser, der fungerer som små ”brusebade” i løbet af natten.
Hjernen vejer normalt ca. 1,5 kg, men kun 50 gram, når den svømmer i cerebrospinalvæsken, som flyder imellem særlig kraftige hinder rundt om hjernen og rygmarven og virker støddæmpende.
I kraft af hindernes ophængning til knoglerne opstår den kraniosakrale rytme, der flytter på knogledelene i en ganske bestemt systematik.
Kraniosakral-rytmen har til opgave at transportere cerebrospinalvæsken rundt omkring rygmarven, hjernen og inden i hjernemassen.
Som kraniosakral-behandler kan man følge og fornemme kraniosakral-rytmen ved at træne hændernes følsomhed og udvikle en form for aktiv ”lytning” omkring, hvad der sker imellem kranieknoglerne lige under ens hænder.
Kraniosakral-terapi arbejder – eller rettere samarbejder – med kraniosakral-rytmens fjedrende bevægelser i kraniet, rygsøjlen og bækkenet.
Disse bevægelser er fysiologiske og følger autonome (ikke-viljestyrede) reflekser i nervesystemet.
Med tilstrækkelig nænsomhed kan terapeutens hænder støtte og følge de bevægelser, der sættes i gang i kranieknoglerne, ryghvirvlerne og i overgangen til bækkenet.
Ved meget lette greb bliver overspændinger i bindevævet imellem kranieknoglerne, i rygsøjlens ledforbindelser og omkring de små muskler tæt på leddene ændret til et leje, der får hele det kraniosakrale system til at bevæge sig mere frit og fjedrende.
Kraniosakral-terapiens oprindelse:
Den kraniosakrale metode går langt tilbage i osteopatiens historie.
Det osteopatiske helbredssyn blev introduceret i 1874 af dr. Andrew Still, da han begyndte at stille sig kritisk over for medicinsk behandling og i højere grad interesserede sig for patienternes livsstil, som en del af forklaringen på deres helbredsproblemer.
Andrew Stills helbredsfilosofi fokuserede på sammenhængen mellem kroppens forskellige områder, og han identificerede muskel- og skeletsystemet som grundelementet for et godt helbred.
Han anerkendte kroppens muligheder for at kunne helbrede sig selv, såfremt den blev styrket med god ernæring og sunde aktiviteter.
For mere end 130 år siden var han en pionér inden for wellness-konceptet og uddannede praktiserende osteopater, som kunne inspirere patienter til at ændre usunde livsmønstre og tage mere ansvar for deres egen trivsel.
Andrew Stills elev, William Sutherland, grundlagde osteopatien i det kraniosakrale felt.